Hjælp til de bedste søgeord

Søgeordsanalyse og SEO-hjælp til små virksomheder

Vidste du, at man sagtens kan skrive en vellydende SEO-tekst uden en søgeordsanalyse – men ikke kan skrive en effektfuld SEO-tekst uden? Enhver virksomhed har brug for en søgeordsanalyse til hjemmesiden, for at lægge en effektiv søgeordsstrategi. Det vil sige en strategi for de ord, der skal gøre hjemmesiden synlig og tiltrække de rette kunder – og markedsføre hjemmesiden på Google. På sigt handler det ikke kun om at få klik. Men at få de rigtige klik fra de rigtige kunder. Derfor skal små virksomheder altid gøre deres bedste, for at skille sig fra mængden på Google. Vejen dertil er god salgstekst og gode søgeordskombinationer, også kaldet en “Long tail strategi”.

Unikke kombinationer af søgeord gør dig mere synlig

Søgeordsanalysen gør os klogere på, hvordan vores kunder tænker og søger på nettet. Analysen giver os ikke kun indsigt i de mest brugte ord. Endnu vigtigere er, at den giver os indsigt i de sætninger og søgeordskombinationer vi er bedst tjent at bruge. For at gøre et godt stykke arbejde skal vi se på, hvad kunderne efterspørger. Teksthjælp undersøger ledige pladser på Google, hvor din virksomhed kan bryde gennem tekstmuren. En SEO-tekstforfatter ser altså på hvor der er mindst konkurrence, og hvor muligheden for at blive synlig er størst. Dog uden at ende med en række søgeord og tekster ingen leder efter.

Søgeordsanalyse og Content Marketing

En søgeordsanalyse tager os på en spændende rejse over i kundes sko. Når du står der, vil du hurtigt opdage, at nogle kunder søger information om deres problem, mens andre søger information efter en løsning. F.eks. vil nogle søge efter ”hvorfor er min hjemmeside ikke synlig”. Mens andre søger efter ”hvordan bliver hjemmesiden synlig”. Og hvem skal du vælge at skrive til? På den ene side er det fristende at rette sin Content Marketing mod det, de fleste kunder søger efter. Men gør vi det, så bliver konkurrencen om de synlige pladser på Google hurtig trang. Det går altså ikke kun at lave indhold til hjemmesiden, der spejler, hvad flertallet søger efter. Det skal med, men det betaler sig også, at være kreativ og lidt opfindsom. Da jeg i sin tid oprettede min hjemmeside, var det ikke nemt at blive synlig med søgeordene tekst og hjemmeside. Men så opdagede jeg, at jeg kunne kombinere ordene firma hjemmeside og tekst. Den kombination fik mig på første side af Google og landingssiden har været en af mine mest besøgte.

Søgeordsanalyse og synlighed

Selv med den bedste søgeordsanalyse, er der ingen garanti for en god placering på Google. SEO-tekst bygger på analyse og strategi. Og hvordan en tekst klarer sig, hænger også tæt sammen med, hvor SEO-venlig teknikken på din hjemmeside er. Men når det er sagt, så er der ikke noget at betvivle. Er du på vej med en seriøs virksomhed? Er det meningen, at du på sigt skal leve af den? Så kommer du ikke uden om en professionel hjemmeside med professionelle SEO-tekster. Bygget god en god søgeordsanalyse. Selvfølgelig. Du får også tekst, der skaber tillid og klart signalerer kundernes udbytte af dit produkt og din service. Jeg laver selvfølgelig gerne et uforpligtende tilbud på teksten til din virksomhed.

Søgeord er en del af en større strategi for hjemmesiden. Læs med her...

Hvad er linkbuilding med søgeord

At bygge links mellem dine undersider på hjemmeside, hjælper Google med at finde og indeksere alle dine sider. Linkbuilding er derfor også en vigtig del af hjemmesidens optimering. Den interne linkbuilding bruger du også til at fortælle både kunder og Google, hvad dine sider handler om, og hvad de kan læse om.

Hvad er søgemaskineoptimering

Også kaldet Google optimering, SEO-optimering og søgeoptimering (når vi googler emnet) – dækker over en lang række faktorer på hjemmesiden, der har betydning for, hvor godt din hjemmeside vil rangere i søgeresultatet. Herunder blandt andet opdateret teknik, en hurtig hjemmeside, responsive design mv. Det vil sige, at det ikke kun er dine søgeord og tekster, der har betydning for din synlighed på Google.

Lever din hjemmeside ikke op til Googles krav, bør du overveje om en ny hjemmeside er investeringen værd. En ny og opdateret hjemmeside har stor betydning for placeringer i søgeresultater på Google. Samarbejder du med Teksthjælp, kan du altid få et godt tilbud her: Ny hjemmeside.

Hvorfor er optimering af hjemmesider så vigtigt

Har du et stort budget du kan bruge til annoncering på google, kan du helt undgå at beskæftige dig med søgemaskineoptimering af din hjemmeside. Så kan du nøjes med at holde fokus på de gode salgstekster. Men vil du gerne findes i de organiske søgeresultater? Så er der ingen vej uden om den langsigtede investering de gode søgeoptimerede tekster er!

Hvad får du hos Teksthjælp

Teksthjælp er et mini SEO-firma. Små virksomheder skal også have adgang til gode analyser, hjælp til at finde deres søgeord og hjælp til søgeoptimerede tekster. Alt sammen til overkommelige priser. Din virksomhed får også hjælp til linkbuilding mellem landingssider på websitet. Bemærk at Teksthjælp ikke er leverandør til de samme ydelser som større SEO-bureauer. Et stort bureau kan koste op til 35.000 kr. (eller mere) om måneden. Her betaler du en SEO-tekstforfatter (mig) for at skrive en søgeoptimeret tekst, du betaler for én gang. Så kan en mindre virksomhed som din også være med!

Kom godt videre med Teksthjælp ...

Læs HVAD SKAL EN GOD HJEMMESIDE INDEHOLDE – så du er helt med på, hvad du skal gøre for at få den succes, du ønsker.

Har du brug for en ny analyse

Ring og få en snak om søgeord

Skriv en mail og få et hurtigt svar