SEO-strategien for din hjemmeside

Få en strategi der både gør dig synlig og tiltrækker den rigtige målgruppe

Margit Abrahamsen, SEO-tekstforfatter hos Teksthjælp.dk

En effektiv SEO-strategi er fundamentet for din synlighed på Google. Men søgeoptimering til Googles algoritmer handler ikke kun om at bruge de rigtige søgeord, men om at skabe en helhedsorienteret plan, hvor indhold, tekster der skaber salg, struktur, teknik og on-page SEO arbejder sammen. Når du har en gennemtænkt strategi, bliver din hjemmeside nemmere at finde, mere troværdig for brugerne – og mere værdifuld for din forretning.

Hos Teksthjælp får du hjælp til SEO-tekster og optimering, der omsætter teori til praksis. Jeg analyserer, hvilke søgeord dine kunder faktisk bruger, og bygger en strategi op omkring dem – et indholdsunivers understøttet af en SEO-venlig linkbuilding-struktur. Det giver Google et klart billede af, hvad din hjemmeside handler om, samtidig med at kunderne nemt kan finde rundt på en brugervenlig side.

Med de rigtige søgeord får du de rigtige kunder

Kunder søger på Google med helt specifikke ord og vendinger. Derfor er en søgeordsanalyse afgørende, hvis din hjemmeside skal tiltrække de rigtige besøgende.

Med en grundig søgeordsanalyse finder jeg ud af, hvordan din målgruppe søger online – og hvilke ord og kombinationer, der kan bringe nye kunder til netop din forretning. Når du har den indsigt, kan teksterne hurtigt komme på plads og begynde at arbejde for dig.

Resultatet er SEO-tekster, der rammer konkrete behov hos dine kunder og tiltrækker købeklare leads. Det er den hjælp, du får her.

👉 Læs mere om SEO-tekster og artikler

SEO alene er ikke nok – du skal også tænke GEO

At ligge øverst på Google er stadig godt. Er du på side 1, er du med. Er du i top 3, er du godt med. Men “øverst” betyder ikke længere det samme som for to år siden.

AI-svar har været en del af danske søgeresultater siden maj 2025, og Googles AI-tilstand kom til Danmark i oktober 2025. Mange søgninger bliver nu besvaret i toppen af siden, uden at brugeren klikker videre. Google er stadig langt den største søgemaskine herhjemme – omkring 86 % af markedet. Det er bare ikke længere nok at rangere. Du skal også citeres.

SEO: at blive fundet

SEO (Search Engine Optimization) er den klassiske søgeoptimering. Søgeord, on-page SEO, tekster og struktur, så Google kan finde din side og forstå, hvad den handler om. Det er stadig fundamentet – også for AI-svarene. Google bekræfter selv, at de AI-genererede svar bygger videre på de samme ranking-systemer som den almindelige søgning.

GEO: at blive citeret

GEO (Generative Engine Optimization), som også kaldes AEO (Answer Engine Optimization), handler om at blive brugt som kilde, når en AI formulerer svaret – i Googles AI-svar, i ChatGPT, i Perplexity. Det kræver tekst, der er nem at citere: et klart svar tidligt på siden, præcise formuleringer, tydelig afsender og en synlig faglighed.

De to ting er ikke to konkurrerende discipliner. GEO erstatter ikke SEO. Det bygger ovenpå.

Hvad det betyder for dig

Jeg skriver tekster, der både kan findes af Google og bruges som svar af en AI. Konkret: din side svarer på spørgsmålet med det samme, det står klart hvem du er og hvad du laver, så både Google og AI-tjenesterne ikke er i tvivl. 

Intern link-building. En vigtig del af din SEO

En central del af strategien er intern link-building. Tænk på det som motorvejen, der ikke kun guider dine kommende kunder rundt mellem dine sider, men samtidig giver Google et hurtigt og klart indblik i, hvordan dit indhold hænger sammen. Jo mere logisk og gennemtænkt dine interne links er, desto lettere bliver det for både læsere og søgemaskiner at forstå, hvad du tilbyder – og hvorfor netop din side skal placeres højt i søgeresultaterne.

Det er her SEO-hubs og cluster-strategi kommer ind i billedet. En hub er den centrale side om et emne, mens clusters er undersider, der går i dybden med underemner. Når hub og clusters bindes sammen med interne links, får du en stærk struktur, der både hjælper kunderne til overblik og Google til at se dig som ekspert på dit område.

Her er et eksempel på, hvordan en sådan link-struktur kan se ud:

Google søgeoptimering

Et konkret eksempel fra virkeligheden

To psykoterapeuter, jeg har arbejdet med, er i dag fuldt bookede og kan leve af deres egen praksis. Det er ikke kun fordi, de er dygtige terapeuter – det var de allerede. Forskellen er, at vi sammen byggede en organisk SEO-strategi, hvor en blog med en lang række SEO-artikler besvarede de problemer, deres klienter søgte efter på Google.

Resultatet taler for sig selv: Den ene har i dag omkring 1.500 klik om måneden, den anden omkring 400 klik om måneden – alene fra organisk trafik. Uden synlighed på Google og strategiske placeringer var deres tilbud og faglighed aldrig blevet opdaget. Med målrettede tekster fik de både opmærksomhed og en stabil kundestrøm.

En tekstforfatter, der gør din hjemmeside synlig

Er du klar til at investere i en analyse af dine søgeord – og i nye tekster til din hjemmeside? Så kan jeg meget vel være den rette samarbejdspartner for din virksomhed. Jeg finder de ord, som dine kunder faktisk søger på, og bruger dem målrettet i tekster, der både er lette at læse og nemme at finde på Google.

Med mig får du samarbejde med en erfaren SEO-tekstforfatter, der allerede har løftet nye hjemmesider frem i søgeresultaterne med bedre placeringer – og kan gøre det samme for din.

👉 Læs mere om hvad en Google søgeoptimering koster

Din viden + min SEO = flere kunder fra Google

Den hjælp du får her, giver dig en ny søgeordsstrategi – eller forbedrer den, du allerede har. Uanset hvilken opgave du kommer med, arbejder vi målrettet for at tiltrække mere organisk trafik fra Google til din hjemmeside.

Når jeg siger vi, mener jeg dig og mig i samarbejde. Du er specialisten i det, du sælger. Jeg er specialisten i SEO og i, hvordan man formidler det, så dine kunder finder dig og vælger dig. Professionel tekstforfatning kræver tæt samarbejde mellem tekstforfatter og virksomhed, især når det inkluderer søgemaskineoptimering – men netop derfor bliver resultatet også stærkt.

👉 Læs mere om at blive synlig på Google

SEO-tekster er en investering, der vender godt tilbage

Når du får et nyt hjemmesidedesign, kan det være fristende at tro, at arbejdet er gjort. Men en flot hjemmeside er ikke meget værd, hvis ingen læser den. Uden synlighed på Google – enten gennem dyrt betalt annoncering eller organisk søgeoptimering (som du får her) – bliver du ganske enkelt ikke fundet.

Glem aldrig – det er teksterne, der gør dig synlig på Google og tiltrækker kunderne. Lad os kalde SEO for benzinen på bilen: Hvad skal man med en Porsche, hvis den ikke kan køre?

Mange bliver overraskede over, at SEO-tekster ofte koster mere end selve designet. Men sådan er virkeligheden. Uden indhold, der rammer de rigtige søgeord og taler til dine kunder, ender hjemmesiden som en pæn facade uden effekt.

Din SEO-markedsføring er ikke stedet at spare. Investeringen i gode tekster er det, der gør dit nye design til en forretning, der kan leve og vokse på den lange bane.

Der findes ingen garanti med organisk SEO – men alt at vinde

Der findes aldrig nogen garanti for en førsteplads på Google. Grunden er enkel: Ingen kan styre Googles algoritmer. Det eneste, vi kan styre, er det indhold, vi fodrer Google med – og det er her organisk SEO kommer ind i billedet.

Organisk SEO handler om at skabe tekster og indhold, der matcher det, dine kunder faktisk søger på. Det er den langsigtede vej til synlighed, fordi teksterne bliver ved med at arbejde for dig – længe efter, de er skrevet. 👉 Læs mere om organisk SEO

At du læser denne tekst lige nu, skyldes sandsynligvis, at du fandt Teksthjælp via Google. Den synlighed er resultatet af solidt SEO-arbejde med tekster, der virker.

Bliver du kunde her, får du det samme: Tekster, der skaber tillid til din virksomhed og tydeligt viser, hvorfor netop dit produkt eller din ydelse er værd at vælge.

Også gamle hjemmesider får nyt liv med SEO

Det gør ingen forskel, om din hjemmeside er helt ny eller har eksisteret i årevis. Så længe din søgeoptimering er på plads, har du gode chancer for at blive synlig i Googles organiske søgeresultater.

Når dit indhold bygger på en grundig søgeordsanalyse, en klar SEO-strategi og velskrevne tekster, står du med en hjemmeside, der kan klare sig stærkt på Google.

Har du en ældre hjemmeside, ser jeg på dens potentiale: Er der sammenhæng mellem indholdet og det, dine kunder faktisk søger efter? Hvis ikke, hjælper jeg dig med at optimere, så siden igen vækker interesse – hos både kunder og Google.

Gør din hjemmeside til et effektivt salgsredskab

De færreste selvstændige udnytter hele deres hjemmesides SEO-potentiale. Især mindre virksomheder mangler ofte viden om søgeord og søgeoptimering – og derfor bliver hjemmesiden aldrig det stærke salgsredskab, den kunne være.

Her er SEO-hjælp relevant for enhver, der ejer en hjemmeside og vil tiltrække kunder. Du behøver ikke vælge et stort bureau for at få resultater. Som lille virksomhed kender jeg selv virkeligheden – og jeg hjælper andre små virksomheder frem til bedre synlighed på Google.

Det gør jeg ved at optimere indholdet på din hjemmeside gennem on-page SEO og formidle det, du sælger, fra så mange og inspirerende vinkler som muligt. Resultatet er tekster og SEO-hjælp, der virker – uanset hvilken branche du kommer fra.

Skal vi tage en snak om hjælp til dine hjemmesidetekster?

Jeg er den tekstforfatter, du går til …

… når dine tekster skal sælge et produkt, en service – eller dig selv